
Selvkærlig Yoga
I en verden, hvor vi ofte har travlt med at være noget for andre, glemmer vi let os selv.
Derfor er det vigtigt, at vi indimellem vender opmærksomheden indad og nysgerrigt mærker ind i:
Hvordan har jeg det lige nu?
Hvad vil være kærligt at gøre overfor mig lige nu?
Selvkærlig yoga er en rolig og nærende praksis, som åbner rummet for, at du kan vende hjem til dig selv – med blidhed, ro og kærlighed. Her handler det ikke om at præstere eller gøre noget “rigtigt”. Det handler om at lytte. Til din krop. Til dine følelser. Til dig. At møde dig selv præcis, som du er – med alt, hvad du er.
Jeg glæder mig til at byde dig velkommen på yogamåtten.